tvangsauktioner.dk


Strøget 26 B, C og D, 7430 Ikast

786 klik

Annonceret på tvangsauktioner.dk d. 6.7.2020

© tvangsauktioner.dk

Aflyst

Del: Facebook, e-mail    |       |   

Bolig/erhverv i Ikast


Besigtigelse: Fremvisning af ejendommen vil ske mandag den 03. august 2020 kl. 15.30 efter forudgående tilmelding til sekretær Helle Horslund Kristiansen på tlf.nr. 88 91 92 41 eller e-mail hhk@dahllaw.dk senest dagen før kl. 12.00. Er der ingen tilmelding vil der ikke være nogen fremvisning.

På grund af Covid-19 er der kun plads til folk, der vil give bud i retssalen.


Beskrivelse: Tinglyst areal 274 m², heraf vej 0 m². Ejendommen er en etageejendom med en erhvervsdel og to lejligheder, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1960 og om-/tilbygget i 1979. Ydervæggene er af gule mursten, tagdækningen er fibercement, og der er termoruder. Bebygget areal udgør 207 m², hvortil kommer 154 m² udnyttet tagetage. Af de registrerede bygningsarealer er 191 m² registreret som erhvervsareal, mens 170 m² er registreret som boligareal. Der er endvidere en kælder med et registreret areal på 30 m². Ejendommen er i to etager, hvor stueetagen er indrettet til erhverv/butik med store glaspartier ud til strøget, som er overdækket. Ejendommens 1. sal er indrettet med to lejligheder. Der er adgang til stueetagen fra Strøget, Thorsgade og Sieferts Plads. Butiksfacaden vender ud mod Strøget. Fra indgangen ud mod strøget gives adgang til stort og lyst butikslokale, der p.t. er stillet til rådighed for nogle kunstnere, som har deres malerier til at hænge i butikken. Fra butikslokalet er der direkte adgang til udestue/”drivhus” med store ovenlysvinduer. Fra udestuen/”drivhuset” er der udgang til ejendommens parkeringsplads med plads til én bil. I forlængelse af butikslokalet er der indrettet et værksted og et lokale med håndvask, der giver adgang til et toilet og ”garage”, som i dag benyttes som lager/opbevaringsrum. Garagens port er lukket til med træplader. Fra butikslokalet gives desuden adgang til et kontor-/opbevaringsrum, lige som en trappe giver adgang til kælderen. Kælderen består af en fordelingsgang, der giver adgang til tre opbevaringsrum. Ejeren af ejendommen har oplyst, at lamperne i butikslokalet tilhører tredjemand. Det forventes, at disse bliver flyttet af tredjemand i forbindelse med auktionens slutning. Som ejer af ejendommen er man pligtig til at betale kontingent til Foreningen Strøgcenteret, Ikast, og kontingentet andrager kr. 3.220 for to måneder, eller årligt kr. 19.320. I butikslokalet/stueetagen er der et vindue ud mod Thorsgade, som bliver holdt lukket med gaffatape. Fra Thorsgade gives adgang til lejlighed nr. 26 C og D. Fra hoveddøren ved lejlighed C gives adgang til en lille gang, hvorfra en trappe fører op til den resterende del af lejligheden på 1. sal. I entreen/gangen er desuden en dør – som dog ikke bliver anvendt - ind til butikslokalet. Oven for trappen er en lille fordelingsgang, der giver adgang til soveværelse, bryggers/vaskerum, badeværelse, køkken og stue. Fra stuen gives adgang til et værelse og terrassen. Fra soveværelset gives der adgang til walk-in-closet. På badeværelset er der badekar/bruser. Opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler tilhører lejer. Køleskab og oven/kogeø af nyere stand følger med ejendommen. Fra hoveddøren ved lejlighed D gives adgang til en lille gang, hvorfra en trappe fører op til den resterende del af lejligheden på 1. sal. Oven for trappen er en meget lille fordelingsgang, der giver adgang til badeværelse, stue, køkken og bryggers/opbevaringsrum. Fra stuen gives adgang til to værelser, hvoraf det ene er et, lejer selv har bygget med gipsplader. Fra bryggers/opbevaringsrum gives adgang til terrasse. På badeværelset er der badekar/bruser. Opvaskemaskine med tilskåret bordplade tilhører lejer. Vaskemaskine, tørretumbler, køleskab og oven/kogeø af nyere stand følger med ejendommen. Lejer oplyste, at gavlvinduet i køkkenet ikke kan åbnes, og at dette har medført, at der i vinterhalvåret er tendens til svamp i vinduesrammen. For så vidt angår lejemålene i de to lejligheder henvises desuden til lejekontrakterne i salgsopstillingen. Ejendommen opvarmes via fjernvarme/blokvarme. Vandforsyning sker fra privat, alment vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg. Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.





Auktionsdato: 07.08.2020 kl. 9.30
Auktionsnr.: 1. auktion
Salgsopstilling: Hent 384 downloads
Kategori: Bolig/erhverv
Lejl.nr:
Bolig: 170 m²
Erhverv: 191 m²
Grund: 274 m² heraf vej 0 m²
Kommune: Ikast-Brande kommune
Matrikelnr.: 6ag, Suderbæk By, Ikast
Ejendomsværdi: Kr. 2.200.000 (01.10.2019)
Grundværdi Kr. 493.200
Annonceret på Tvangsauktioner.dk: 6.7.2020
Annonceret i statstidende: 08.07.2020
AS-nr.: 69/2020
Auktionssted/Retskreds: Fogedretten i Herning / Herning
Sagsnr: 106109
 

Rekvirent


Advokat (L) Thomas Møller Harhoff Kristensen
Lundborgvej 18
8800 Viborg

Telefon:   88 91 91 91
E-mail:   hhk@dahllaw.dk
J.nr.:   164860-740-JPA-HHK
Fogedret
Fogedretten i Herning
Haraldsgade 28
Retssal A
7400 Herning

Telefon:   99 68 60 00
E-mail:   herning@domstol.dk
Telefontid:   8.30-15.00
Auktionsdokumenterne kan efterses hos rekvirenten eller Fogedretten i Herning med henvisning til AS-nr. 69/2020.



Kort link til denne ejendom
ta.dk/106109

Til toppen