tvangsauktioner.dk


Kjærgårdsvej 8, 6971 Spjald

327 klik

Annonceret på tvangsauktioner.dk d. 14.9.2020

© tvangsauktioner.dk

Aflyst

Del: Facebook, e-mail    |       |   

Landbrug i Spjald


Besigtigelse: Fremvisning af ejendommen kræver forudgående tilmelding hos assistent Helle Horslund Kristiansen på tlf.nr. 88 91 92 41, eller e-mail hhk@dahllaw.dk. Eneste fremvisningstidspunkt meddeles de tilmeldte, og de tilmeldte skal respektere instrukser om karantæne mv. for at få adgang til driftsbygningerne. Er der ingen tilmeldte til fremvisning senest fredag den 25. september 2020, kan der ikke forventes fremvisning.

Beskrivelse: Tinglyst areal 451.667m², heraf vej 2.676 m². Planteavls-/svineejendom (Langmose) med nyere stuehus og et tinglyst areal på ca. 45 ha. Ejendommen er en landbrugsejendom med landbrugspligt. Det tinglyste areal udgør 451.667 m², fordelt på 3 matrikelnumre, som er beliggende rundt om bygningssættet, som består af stuehus, dobbelt carport i træ, staldbygning, indrettet til svinedrift med udleveringsrampe, silobygning, maskinhus samt gylletank. Ifølge BBR-meddelelsen er stuehuset opført i 1980 og om-/tilbygget i 2006. Ydervæggene er i rødlige mursten, tagdækningen er eternit, og der er træ-/alu termoruder. Bebygget areal udgør 234 m², som samtidigt udgør det samlede boligareal. Carporten har ifølge BBR-meddelelsen et bygningsareal på 49 m². Stuehuset er pænt, funktionelt og moderniseret i gode materialer med gulvvarme og indeholder overdækket areal ved bagindgang til bryggers, fordelingsgang med adgang til 5 værelser og gæstebadeværelse med bruseniche. Fordelingsgangen fører til entréen med forbindelse til teknikrum, køkken/alrum med udgang til terrasse med flot udsigt til sø og skov. I tilknytning til alrummet findes stuen samt forældreafdeling med soveværelse og bagvedliggende stort badeværelse med hjørnespa og bruseniche. I køkkenet findes keramisk kogesektion, emhætte, køleskab, indbygningsovn og opvaskemaskine. I bryggerset står tørretumbler og vaskemaskine, som tilhører tredjemand, og derfor ikke medfølger på tvangsauktionen. Stuehuset opvarmes med elektricitet i form af varmepumpe luft/vand, som er installeret i 2015. Vandforsyning sker fra privat, alment vandværk. Ejendommens afløbsforhold er mekanisk rensning med nedsivningsanlæg, hvortil der foreligger tilladelse. I BBR-meddelelsen er registreret to overjordiske olietanke. Staldbygningen til slagtesvin og smågrise (tidligere økologisk produktion) er ifølge BBR-meddelelsen opført i 1980 og om-/tilbygget i 2002 med ydervægge i røde mursten, eternittag samt et registreret erhvervsareal på 1.424 m². Der er udvendig veranda fra stierne, rendestalde, delvise spaltegulve, linetrukket skrabeanlæg, sorteringsvægt og automatisk tørfodringsanlæg. I tilknytning til svinestalden er der yderligere driftsbygninger, som i BBR-meddelelsen er registreret som silobygning med et erhvervsareal på 580 m² (dybstrøelsesareal til slagtesvin og 4 fodersiloer) og maskinhus med et erhvervsareal på 132 m² (forrum/skifterum, fyrrum samt disponibelt rum). Stald og driftsbygningerne samt gylletanken er udlejet til tredjemand i henhold til lejekontrakt frem til 10.12.2020. 35,56 ha. er bortforpagtet til tredjemand i henhold til forpagtningskontrakt for 2020. I forbindelse med tvangsauktionen medfølger hverken besætning, beholdninger, maskiner eller betalingsrettigheder, da det nævnte enten tilhører tredjemand eller ikke er omfattet af rekvirentens pant. Jagtretten er ikke udlejet, og en del af det tinglyste areal er udlagt i skov, og der er gode jagtmuligheder. Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som f.eks. BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen. Der henvises desuden til de i salgsopstillingen værende tilsynsrapporter, miljøgodkendelser, markkortmateriale mv. som alene er medtaget som informativ, og således ikke som en garanti for at svare til faktiske forhold, som interesserede selv må afklare.





Auktionsdato: 09.10.2020 kl. 13.00
Auktionsnr.: 1. auktion
Salgsopstilling: Hent 142 downloads
Kategori: Landbrug
Lejl.nr:
Bolig: 234 m²
Erhverv: 2.136 m²
Grund: 451.667 m² heraf vej 2.676 m²
Kommune: Ringkøbing-Skjern kommune
Matrikelnr.: 9d, 9k, 9s, Hovedejerlavet, Nr. Omme
Ejendomsværdi: Kr. 4.750.000 (01.10.2019)
Grundværdi Kr. 1.308.800
Annonceret på Tvangsauktioner.dk: 14.9.2020
Annonceret i statstidende: 15.09.2020
AS-nr.: 107/2020
Auktionssted/Retskreds: Fogedretten i Herning / Herning
Sagsnr: 106749
 

Rekvirent


Advokat (L) Thomas Møller Harhoff Kristensen
Lundborgvej 18
8800 Viborg

Telefon:   88 91 91 91
E-mail:   hhk@dahllaw.dk
J.nr.:   166788-740-TMK-HHK
Fogedret
Fogedretten i Herning
Haraldsgade 28
Retssal D
7400 Herning

Telefon:   99 68 60 00
E-mail:   herning@domstol.dk
Telefontid:   8.30-15.00
Auktionsdokumenterne kan efterses hos rekvirenten eller Fogedretten i Herning med henvisning til AS-nr. 107/2020.



Kort link til denne ejendom
ta.dk/106749

Til toppen