Korrigeret underskrevet salgsopstilling(24492365.1)
36 downloads
Linde Alle 21, 7430 Ikast
Bolig:
89 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
727 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo

DAHL Herning Advokataktieselskab
Kaj Munks Vej 4, 7400 Herning
CO
DAHL Herning Advokataktieselskab Birgitte Jørgensen
Tlf
Jr. nr
194277
Fogedret
Retten i Herning
Haraldsgade 28, 7400, Herning
Tlf
Link til ejendommen
Tinglyst areal 727 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1958, og om/tilbygget i 1982. Ydervæggene er i betonelementer og tagdækningen er fibercement herunder asbest. Bebygget areal udgør 98 m2 jf. BBR-meddelelsen. Bygningens samlede boligareal udgør 89 m2, hvortil kommer 9 m2 indbygget udestue jf. BBR-meddelelsen.
Boligen indeholder entré med blåt gulvtæppe, blå vægge og træloft. Fra entréen er der adgang til badeværelse og boligens stue. Badeværelset indeholder toilet, bruseniche og håndvask. Badeværelset er med brune klinker på gulv og vægge samt træloft. På badeværelset var der under besigtigelsen tegn på fugt ved loftet, og tegn på skimmelsvamp omkring et ovenlysvindue af ældre dato.
Boligen er indrettet med en stue og spiseområde. I forlængelse heraf ligger husets køkken. Stue og spiseområde er med gråligt gulvtæppe, lysere vægge og trælofter. Fra stuen er der adgang til husets udestue og ét værelse. Værelset er med gråligt gulvtæppe, blå vægge og træloft. Udestuen havde under besigtigelsen store fugtskader på gulvet.
Husets køkken ligger i forlængelse af spisepladsen og består af lysere moduler og grålig bordplade. I køkken-området er der laminatgulv. Køkkenet indeholder køleskab af mrk. Electrolux, komfur af ukendt mrk. og emhætte af mrk. Wasco.
Fra køkkenet er der adgang til husets bryggers. Bryggerset er med røde/brune klinker samt vægge og lofter af træ. I bryggerset står en tørretumbler og vaskemaskine, begge af mrk. AEG. Bryggerset kan også tilgås fra husets forside. Fra bryggerset er der adgang til yderligere et rum. Under besigtigelsen fremstod dette rum meget beskadiget, formegentligt af fugt. Loft og vægge var flere steder fjernet/beskadiget, og gulvet var dækket af aviser.
Udover overstående er der til ejendommen en garage, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1976. Bebygget areal udgør 19 m2 jf. BBR-meddelelsen. I BBR-meddelelsen er angivet, at ydervæggene er i betonelementer og tagdækningen er fibercement herunder asbest. Taget og noget af garagen var under besigtigelsen revet ned.
Ejendommen opvarmes via fjernvarme. Vandforsyning sker fra privat vandværk. Ejendommens afløbsforhold er separatkloakeret spildevand + tag- og overfladevand.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer. Det bemærkes særligt, at fjernvarmeunit kan være leaset/lejet.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Ændring af den offentlige ejendomsvurdering:
Pr. 01.10.2019 kr. 730.000,00, heraf grundværdig kr. 297.800,00
Pr. 01.01.2020 kr. 1.009.000,00, heraf grundværdi kr. 556.000,00
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.
Lokation
Linde Alle 21, 7430 Ikast