Salgsopstilling, Søndergade 8, 8783 Hornsyld, (i800000-1763)-daf9
50 downloads
Søndergade 8, 8783 Hornsyld
Højeste bud på 1. auktion:
750.000 Kr.
Bolig:
218 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
716 m²
Vej:
79 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Bech-Bruun
Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C
Fogedret
Retten i Horsens
Godsbanegade 2, 8700, Horsens
Link til ejendommen
Der blev ikke indgået hammerslagsaftale under første auktion.
Der er ikke fastsat dato for fremvisning af ejendommen. Eventuelle interesserede kan tilmelde sig fremvisning på https://boligsiden.dk/tvangsauktioner eller rette henvendelse til kontoret med henvisning til sagsnummeret: i800000-1763.
Udlejningsejendom beliggende Søndergade 8, 8783 Hornsyld.
Ejendommens grundareal udgør ifølge tingbogen 716 m2, heraf vej på 79 m2.
Bygning nr. 1 består af et flerfamiliehus i to plan opført i 1880 i mursten og med tag af fibercement, herunder asbest. Ifølge BBR-meddelelsen udgør det bebyggede areal 109 m2, mens det samlede boligareal udgør 218 m2.
Ejendommen opvarmes med centralvarme med én fyringsenhed. Opvarmningsmiddel er naturgas.
Ejendommen er beliggende i byzone, i et område med drikkevandsinteresser i et følsomt indvindingsområde, og i et område klassificeret som er lettere forurenet, jf. ejendomsdatarapporten.
Ejendommen har tre lejemål, og er ifølge BBR opdelt i tre enheder, herunder Søndergade 8, st. th, 8783 Hornsyld, Søndergade 8, st. tv, 8783 Hornsyld og Søndergade 8, 1., 8783 Hornsyld.
Søndergade 8, st. tv.:
Lejlighedens areal udgør 57 m2 og indeholder 2 værelser ifølge BBR. Lejligheden er udlejet. Lejekontrakten er vedlagt salgsopstillingen.
Lejligheden består af en lille entré med adgang til et mindre køkken. Fra køkkenet er der adgang til stuen, hvorfra der er adgang til badeværelset og soveværelset.
Lejlighedens entré og badeværelse har flisegulv og køkkenet har linoleumsgulv. Lejlighedens stue og soveværelse har lyst trægulv. På badeværelset er der hvide fliser på væggene, mens de øvrige rum har hvide vægge. Alle rummene har hvidt loft.
På badeværelset er der en vaskemaskine af ukendt mærke. Køkkenet er udstyret med et glaskeramisk komfur af mørket ”Gram” og en opvaskemaskine af mærket ”Gram”. Der er et hvidt køle-/fryseskab af mærket ”Gorenje”. Hvidevarerne ses at være af ældre dato.
Søndergade 8, st. th.:
Lejlighedens areal udgør 52 m2 og indeholder 2 værelser ifølge BBR. Vi er orienteret om, at lejemålet er opsagt mundtligt og efterfølgende ryddeliggjort. Lejekontrakt vedlægges.
Lejligheden består af en mindre entré, hvorfra der er adgang til et badeværelse og et køkken. Fra køkkenet er der adgang til et soveværelse og en stue.
Badeværelset har en separat bruseniche.
Entréen og badeværelset har hvidt flisegulv. Køkkenet, soveværelset og stuen har lyst trægulv. Alle rummene har hvidt loft og hvide vægge bortset fra badeværelset, hvor der er hvide fliser på væggene.
I entréen er der en vaskemaskine af mærket ”AEG”, mens køkkenet er udstyret med et komfur af mærket ”Gram”. Hvidevarerne ses at være af ældre dato.
Søndergade 8, 1.:
Lejlighedens areal udgør 109 m2 og indeholder 5 værelser ifølge BBR. Lejligheden er udlejet. Lejekontrakten er ikke modtaget på tidspunktet for indlevering af salgsopstilling.
Lejligheden består af en mindre entré, hvorfra der er adgang til køkkenet og stuen. Fra stuen er der adgang til badeværelset, et kontor og en altan ligesom der i forlængelse af stuen er adgang til to soveværelser.
Badeværelset er af ældre dato med en separat bruseniche.
Entréen og badeværelset har et lyst linoleumsgulv. Stuen, køkkenet, kontoret og soveværelserne har et trægulv, idet det bemærkes at trægulvet i stuen og køkkenet er anderledes fra det på kontoret og soveværelserne. Der er hvide skråvægge i alle rum.
I entréen er der både vaskemaskine og tørretumbler af mærket ”Siemens”, mens der i køkkenet er et komfur og et hvidt køleskab af ukendt mærke. Nogle af hvidevarerne ses at være af ældre dato.
***
Der tages forbehold for tilstedeværelse af de pågældende hårde hvidevarer, deres funktionsdygtighed samt tredjemandsrettigheder.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.
Deposita, forudbetalt leje og øvrigt angående lejemålene
For så vidt angår deposita og forudbetalt leje mv., tages der forbehold for ændringer, idet vi ikke har modtaget lejekontrakt vedrørende lejemålet på 1. sal.
Rekvirenten har ikke kendskab til, hvorvidt der er foretaget reguleringer er huslejen mv.
For så vidt angår lejemålet beliggende st. tv., er lejen i henhold til lejekontrakten på 3.950 kr., inkl. aconto forbrug, hvoraf aconto forbrug udgør 400 kr. I henhold til lejekontrakten skulle der betales 10.500 kr. i depositum og 1.775 kr. i forudbetalt leje. Lejer oplyser, at lejer har betalt 12.000 kr. i depositum.
For så vidt angår lejemålet beliggende st. th. fremgår det af lejekontrakten, at lejen udgør 4.400 kr. pr. måned ekskl. aconto. Herudover skal der ifølge lejekontrakten betales et aconto varmebidrag på 500 kr. En repræsentant for lejer har imidlertid oplyst, at lejen udgør 3.500 kr. ekskl. aconto med tillæg af aconto bidrag på 500 kr.
Det fremgår desuden af lejekontrakten, at der er betalt 13.200 kr. i depositum og 4.400 kr. i forudbetalt leje.
For så vidt angår lejemålet beliggende på 1. sal, har vi ikke modtaget lejekontrakten. Lejer har dog oplyst, at lejen udgør 5.956,25 kr., hvoraf 956,25 kr. er aconto forbrug. Lejer har efter eget udsagn betalt 9.600 kr. i depositum, og der er ikke betalt forudbetalt leje, jf. mail af 27.7.2025 fra lejer.
Ejendomsdatarapport
Det har ikke været muligt at indhente alle bilag til ejendomsdatarapporten inden fristen for indlevering af salgsopstillingen til Fogedretten, hvorfor der tages forbehold for disses indhold.
Ejendomsbidrag og ejendomsskat
Der tages forbehold for ændringer af kravet på ejendomsbidrag som følge af reguleringer. Det bemærkes, at ejendomsbidraget er stiftet den 1. januar 2024, hvorfor auktionskøber hæfter for hele året.
Der tages forbehold for, at der er yderligere ejendomsskatterestancer, der hæfter på ejendommen, og som skal betales af auktionskøber. Der henvises foreløbigt til bilaget med gældsopgørelsen fra Gældsstyrelsen.
I 2024 bliver ejendomsskatten for erhvervsejendomme opkrævet på baggrund af foreløbige 2023-vurderinger, idet de endelige vurderinger for 2023 ikke er klar. Grundskylden er derfor beregnet foreløbigt, og grundskylden er genstand for efterregulering, når den endelige vurdering foreligger Det bemærkes, at der fremadrettet alene fastsættes en grundværdi, men ikke en ejendomsværdi, for erhvervsejendomme, idet både grundskyld og dækningsafgift beregnes på baggrund af grundværdien.
Den foreløbige grundværdi for ejendommen beliggende Søndergade 8, 8783 Hornsyld udgør 1.373.000 kr. Der er pt. ikke beregnet nogen foreløbig ejendomsværdi.
Der henvises til https://www.vurderingsportalen.dk/erhverv/foreloebige-vurderinger-for- erhvervsejendomme/
Rekvirenten fraskriver sig ethvert ansvar vedrørende eventuelle efterbetalingskrav vedrørende grundskyld og/eller dækningsafgift. Sådanne krav vil skulle betales af auktionskøber uanset, hvornår kravet måtte opstå eller blive opkrævet af myndighederne.
I henhold til ny praksis pr. 1. januar 2024 opkræves grundskyld/ejendomsskat over ejerens skattekonto. Beløbet kan således ikke oplyses, men vi henviser til ovenstående foreløbige ejendomsværdi. Der henvises desuden til:
https://www.vurderingsportalen.dk/erhverv/foreloebige-vurderinger-for- erhvervsejendomme/opkraevning-saadan-betaler-du-dine-ejendomsskatter/
Køber henvises til at rådføre sig med egen rådgiver for at fastlægge og/eller estimere konsekvenserne af de foreløbige vurderinger og de foreløbige beskatninger mv.
Indefrosset grundskyld
For så vidt angår indefrosset grundskyld henviser rekvirenten til det i ejendomsdatarapporten oplyste herom.
Fra 2018 og frem til 2021 er der vedtaget en midlertidig indefrysningsordning af grundskyld for alle ejerboliger. Indefrysningen betyder, at boligejerne ikke skulle betale eventuelle grundskyldsstigninger nu, men i stedet fik et lån svarende til beløbet. Lånet er rente- og gebyrfrit og skal først tilbagebetales, når ejendommen sælges.
Vi gør opmærksom på, at lånet hæfter personligt på ejeren/ejerne af ejendommen. Der er dog det forbehold, at hvis lånet ikke kan opkræves ved sælger, falder lånet tilbage på ejendommen. Det betyder i praksis, at man kan risikere, at lånet falder tilbage som et krav til den nye ejer af ejendommen, længe efter ejerskiftet er sket.
Beløbet er således ikke fortrinsberettiget og dermed ikke medtaget i størstebeløbet. Rekvirenten har ikke kendskab til, om der beløber yderligere beløb, og ovenstående er alene en orientering.
Øvrige oplysninger
Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning (el, vand og varme), må det forventes, at der til forsyningsselskaberne muligvis skal betales et gebyr for genåbning.
Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud.
Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen, og besigtigelsen af ejendommen foretaget af rekvirenten har ikke karakter af en byggeteknisk gennemgang, ligesom besigtigelsen er foretaget uden deltagelse fra en byggesagkyndig. Derfor må en køber acceptere at overtage ejendommen, som den er og forefindes, uden at kunne gøre krav på fejl og mangler over for fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende overfor andre, beror sig på lovgivningens almindelige regler.
Det skal desuden bemærkes, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder, uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.
Ejendommen blev besigtiget den: 5. september 2025.
Lokation
Søndergade 8, 8783 Hornsyld
 
                                     
                                     
                                     
            