Auktion nr.
1. auktion
Auktionsdato
01.07.2026, 11.00
Kategori
Beboelsesejendom
Kommune
Norddjurs
Matrikelnr
17d, Fausing Bys Enge, Fausing
Ejendomsværdi
Kr. 345.000
Grundværdi
Kr. 59.000
Offentliggørelse
03.06.2026, 15.57
Annonceret i statstidende
04.06.2026
AS-nr.
AS 54-87/2026
Retssal
Mødelokale 21, Nørregade 1, 8900 Randers C
Retskreds
Retten i Randers
Sags nr
064598/cha

Salgsopstilling Rougsøvej 19

3 downloads

Bolig:
117 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
439m²
Vej:
0m²
Beboelsesejendom

Rougsøvej 19, 8961 Allingåbro

Besigtigelse: Onsdag, d. 24. juni, kl. 15.00

55 klik

Bolig:

117 m²

Erhverv:

0 m²

Grund:

439 m²

Vej:

0 m²

Finansiering

Ved auktionsbud kr.
345.000 DKK
Størstebeløbet kr.
65.050 DKK
Sikkerhedsstillelse kr.
100.086 DKK

Kontaktinfo

Ret&Råd Grønbæk & Huuse

Østervold 20, 8900 Randers

CO

Ret&Råd Grønbæk & Huuse Dorthe Østerby

Jr. nr

064598/cha

Fogedret

Retten i Randers

Nørregade 1, 8900, Randers C

Timer

8.30-15.00

Link til ejendommen

Kopier

Fritliggende enfamiliehus i halvanden plan

Ejendommen er i BBR-registret registreret som fritliggende enfamiliehus. Ejendommen er ifølge BBR opført i 1911.

Ifølge BBR udgør bebygget areal 74 m2, idet samlet boligareal udgør 117 m2.

Ydre rammer

Huset er opført i røde mursten. Taget er beklædt med bølgeformede fibercementplader. Det fremgår af BBR, at tagbelægningen er asbestholdig. Der er etableret en kvist ud mod vejen med træbeklædning, som er malet hvid. Træbeklædning på kvisten samt udhæng ser ud til at være i dårlig stand. Til husets ene side er en indkørsel carport. Der er foran hus og garage lagt fliser.

Stueetagen

Entre

En trappe med fliser udefra fører til husets entre. Fra entreen er der adgang til husets overetage samt køkkenet.

I entreen er der store lyse klinker og lyst træloft.

I entreen er placeret en varmtvandsbeholder og lavet en bordplade med vask.

Tapetet på væggene er lys rosa/lys lyserød

Køkken

Entreen fører til køkkenet, hvor der er åbent ind til stuen. På gulvet er der lyse klinker og lyst træloft. Tapetet er samme lyse rosa farve.

Køkkenet er lavet med grå elementer med en grå laminatbordplade.

Der er i køkkenet opvasker, komfur, ovn, køleskab og en emhætte.

Der er spots i loftet.

Stue

Køkkenet fører ind til stuen, hvor der er lyst trægulv, formentlig laminat, og lyse trælofter. I stuen er der ligeledes spots i loftet.

På væggene er der det samme tapet i den lyse rosa farve.

Mellemgang

Stuen fører til en smal mellemgang. I mellemgangen er der store hvide klinker, lyst trægulv og umalede vægge.

Badeværelse

Mellemgangen giver adgang til badeværelset. På badeværelset er der store hvide klinker, lyst træloft og spots i loftet. På badeværelset er der hvidt tapet.

Der er opmuret bruseniche med grå klinker.

Der er toilet og håndvask og skabe er gule/lyse.

Det er oplyst, at der er gulvvarme i hele stueetagen.

Overetagen

Mellemgang

Går man op ad trappen finder man på højre hånd eltavlen.

Trappen fører til overetagens mellemgang, som giver adgang til værelserne.

I mellemgangen er der gråt laminatgulv. I første del af mellemgangen og på det første værelse, er loftet nedsænket med store hvide rektangulære loftsplader.

På væggene er der gult tapet.

Værelse 1

På værelse 1 er der laminatgulv og nedsænket loft som beskrevet. Der er delvist lyst rosa tapet. Værelset har et vindue til husets østlige gavl.

Der er bygget en alkove bagerst i det første værelse.

Værelse 2

På værelse 2 er der gulvtæppe på gulvet og hvide rektangulære loftsplader.

Der er lyseblåt tapet på vægge. Værelset har 2 vinduer ud til vejen.

Badeværelse 1. sal

Værelse 2 fører til badeværelset på husets overetage. Gulvet er belagt med mosaikfliser. Der er skråvæg på badeværelset og blåt tapet. Der er blå klinker på vægge, som er delvist nedtaget eller faldet ned. Loftet er med hvide rektangulære loftsplader. Der er toilet, vask og grålige skabe, samt et nedtaget bruseområde.  

Værelse 3

Mellemgangen fører til værelse 3, hvor der er lyst laminatgulv, lyst træloft og lyst rosa tapet. Der er skråvægge samt et vindue ud mod husets vestlige gavl.

Garage

Garagen ifølge BBR-registret opført i mursten og med tag af fibercement indeholdende asbest. Murværket er pudset og malet rødt. Ved besigtigelsen er det vurderet, at taget formentlig er udskiftet til stålpladetag. Der er trædøre i garagen og skorsten er hvidmalet.

Rum 1

I garagens første rum er der betongulv og pudsede vægge. Der findes såvel i rum 1 som rum 2 efterladt garageinventar.

Rum 2

I rum 2 er der ligeledes betongulv, men nedhængte hvide loftsplader.

I rummet findes garageinventar samt et træpillefyr og en beholder til træpiller.

Generelt

Husets murværk, kvist, tag og udhæng m.v. bærer præg af alder.

Der tages forbehold for de ved besigtigelsen konstaterede hårde hvidevarers tilstedeværelse samt funktionsdygtighed efter auktionen, og der tages forbehold for tredjemandsrettigheder.

Ejendommen har i en længere periode stået tom og uopvarmet. Ejendommen er blevet frostsikret.

Det fremgår af BBR-registret, at der findes en indendørs olietank (under 6.000 l). Det er ikke lykkes at lokalisere den omtalte tank.

Der er fundet uoverensstemmelse mellem BBR-oplysningerne og de faktiske forhold, idet der på ejendommen findes en carport, som ikke er registreret. Der tages forbehold for, at der kan være yderligere forhold, der ikke er registreret/ikke er registreret korrekt.

Det fremgår af BBR-registret, at bygningens varmeinstallation er ”Centralvarme med én fyringsenhed. Opvarmningsmidlet for ejendommen er ifølge BBR-registret ”Flydende brændsel”. Ved besigtigelse af ejendommen blev det konstateret, at der var træpillefyr samt beholder til træpiller.

OBS ejendommen overtages med efterladt inventar

Panthaverregnskab

Foreløbigt panthaverregnskab vedlægges salgsopstillingen, idet der tages forbehold for yderligere udgifter samt slutopgørelser fra forsyningsselskaberne.

Eventuelt overskud foreslås anvendt til dækning af udækkede panthavere i prioritetsrækkefølge

Rekvirenten er et dødsbo, og sælger har derfor intet kendskab til ejendommen.

Ejendommen sælges uden ansvar for boet, rekvirenten og bobestyrer, dog bortset fra vanhjemmel.

 

—————————-

 

Ejendomsdatarapport

Vedrørende ejendommen, henvises i øvrigt til vedlagte Ejendomsdatarapport, idet bemærkes, at man bør være opmærksom på de i rapporten oplyste forhold vedrørende ejendommen.

BBR

Det præciseres, at de ovennævnte oplysninger i ejendomsbeskrivelsen, delvist er baseret på udskrift af BBR-registret samt tingbogen, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Vis mere

Lokation

Rougsøvej 19, 8961 Allingåbro