Auktion nr.
1. auktion
Auktionsdato
13.08.2026, 6.00
Kategori
Beboelsesejendom
Kommune
Sønderborg
Matrikelnr
84, Hørup Ejerlav, Hørup
Ejendomsværdi
Kr. 837.000
Grundværdi
Kr. 383.000
Offentliggørelse
15.07.2026, 10.34
Annonceret i statstidende
16.07.2026
AS-nr.
AS 6-82/2026
Retssal
Retssal 2
Sags nr
59013600

Underskrevet salgsopstilling(149958304.1)

12 downloads

Bolig:
117 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
497m²
Vej:
0m²

Beboelsesejendom

Beboelsesejendom

Landgang 1, 6470 Sydals, 6470 Sydals

95 klik

Bolig:

117 m²

Erhverv:

0 m²

Grund:

497 m²

Vej:

0 m²

Finansiering

Ved auktionsbud kr.
837.000 DKK
Størstebeløbet kr.
208.100 DKK
Sikkerhedsstillelse kr.
219.900 DKK

Kontaktinfo

HORTENDAHL Herning Advokataktieselskab

Kaj Munks Vej 4, 7400 Herning

CO

HORTENDAHL Herning Advokataktieselskab Helle Horslund Kristiansen

Jr. nr

59013600

Fogedret

Retten i Sønderborg

Stationsvej 10, 6400, Sønderborg

Link til ejendommen

Kopier

Beboelsesejendom

Tinglyst areal 497 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et enfamiliehus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1903. Ydervæggene er i hvidmalede mursten, tagdækningen er tegl, og der er termoruder. Bebygget areal udgør 90 m2, hvortil kommer 27 m2 udnyttet tagetage, så det samlede boligareal herefter udgør 117 m2, jf. BBR-meddelelsen.

Ejendommen er ikke fredet, men den er officielt registreret som bevaringsværdig. Bygningen har en bevaringsværdi på 5 (hvor 1 er den højeste arkitektoniske og kulturhistoriske værdi, og 9 er den laveste). Det betyder, at den lokale kommune
anser ejendommen for at have en lokal arkitektonisk eller historisk betydning, som man så vidt muligt forsøger at bevare ved ombygninger.

Boligen indeholder entre med brunlige gulvklinker, hvide vægge og hvidt loft, trappe til 1. sal samt adgang til et badeværelse og stuen. Badeværelset er med lyse gulvklinker, hvide elementer, hvide vægge og hvidt loft samt brusekabine. Stuen er med trægulv, hvide vægge og loft, adgang til terrassen, pejseindsats, årgang ukendt, og adgang til køkkenet. Køkkenet er med grålige gulvfliser, hvide vægge, træelementer og lys køkkenbordplade, kogeplade, mrk. Schott,
emhætte, mrk. Brandt, opvaskemaskine, mrk. Bosch, ovn, mrk. Miele, samt adgang til et værelse og bryggers. Værelset er med vinylgulv, hvide vægge og hvidt loft. I bryggerset er tørretumbler, mrk. Gram, samt adgang til viktualierum og et badeværelse. Badeværelset er med lyse klinker på gulv og væg samt træloft og hvide elementer. Toilettet er ifølge lejer delvist defekt. Lejer oplyste videre under besigtigelsen, at køleskab i køkkenet og vaskemaskine i bryggerset tilhører lejer.

På 1. sal er en repos og to værelser, hvoraf det ene værelse har adgang til et mindre disponibelt rum. Hele 1. sal er med trægulv, delvise skråvægge, der er hvide, og eksponerede tværgående loftsbjælker. Lejer oplyste under besigtigelsen, at drivhus på terrassen er opsat af lejer. I haven er et mindre redskabsskur i træ. Hverken drivhus eller redskabsskur fremgår
af BBR-meddelelsen.
Lejer oplyste under besigtigelsen, at vinduerne på 1. sal er ca. 25 år gamle, men at vinduerne i stueetagen – udover et par af køkkenvinduerne – er udskiftet i 2025. Det ene af de udskiftede køkkenvinduer er konstateret delvist færdiggjort omkring murværket udvendigt.

Garagen er opført i 1969, ydervæggene er hvidmalede mursten, og tagdækningen er tegl. Ifølge BBR-meddelelsen udgør bebygget areal 19 m2. Garagen er umiddelbart for kort til, at en bil kan holde indendørs. Lejer oplyste, at garageporten ikke kan lukke helt, og at skabsfryser i garagen tilhører lejer.
Ejendommen er udlejet. Ifølge lejekontrakten er huslejen kr. 7.500,00 pr. måned med tillæg af a conto vandbidrag på kr. 200,00, i alt kr. 7.700,00 månedligt. Lejer har fremlagt retsbog fra Retten i Sønderborg af 17. februar 2026, hvor lejer og
udlejer indgik forlig om, at udlejer skulle udbedre gasfyr samt udføre service på gasfyret samt udbedre ejendommens fortrappe senest den 1. august 2026. Ifølge lejer skulle forliget også omfatte udbedring af gulvvarme. Fortrappen er ifølge
lejer udbedret, men gasfyret er efter det oplyste endnu ikke udbedret. Ved forliget blev det aftalt, at huslejen blev nedsat med kr. 1.500,00 i 24 måneder startende den 1. marts 2026, og såfremt lejer fraflytter lejemålet inden udløbet af de 24
måneder, skal lejer erstattes med kr. 1.500,00 for de resterende måneder. Lejekontrakt og retsbog af 17. februar 2026 er vedlagt i salgsopstillingen. Lejer oplyste ydermere, at denne på intet tidspunkt har modtaget forbrugsopgørelse for vand.

Ejendommen opvarmes via gas og pejseindsats. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er spildevandskloakeret. I BBR-meddelelsen fremgår, at “Der foreligger ingen afløbsteknisk dokumentation
for spildevandskloak i kommunens arkiv. Der er meddelt påbud om korrektion af kloakfejltilslutning – frist for 07-05-2019″.

Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer.

Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning af el, vand og varme, må det påregnes, at der skal betales et gebyr til forsyningsselskaberne for genåbning.

Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager
opkrævningskort eller ej.

Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.

 

Vis mere

Lokation

Landgang 1, 6470 Sydals, 6470 Sydals