SCAN SALGSOPSTILLING_Bortredigeret
17 downloads
Kildebakken 8, 8800 Viborg
Bolig:
245 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.141 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
SPEKTRUM advokater
Golfvej 12, 7400 Herning
CO
SPEKTRUM advokater Sune Bækgaard Sørensen
Tlf
Jr. nr
17366-0371
Fogedret
Retten i Viborg
Klostermarken 10, 8800, Viborg
Link til ejendommen
Interesserede liebhavere opfordres til at foretage besigtigelse af ejendommen. Fremvisning af ejendommen kan i god tid inden auktionens afholdelse aftales ved henvendelse til SPEKTRUM Advokater, advokat Sune Bækgaard Sørensen eller Anne Hald på telefonnummer 97 22 20 50.
Beboelsesejendom:
Beskrivelse af ejendommen Kildebakken 8, 8800 Viborg
Matr.nr. 4 cd Overlund By, Asmild
Ejendommen, der er et fritliggende enfamiliehus, er ifølge tingbogen beliggende på et areal stort 1.141 m², heraf vej 0 m².
Ejendomsværdi er pr. 01.10.2022 kr. 3.017.000,00, heraf grundværdi kr. 843.000,00.
Ny foreløbig ejendomsvurdering for 2024: Ejendomsværdi kr. 3.132.000,00 – grundværdi kr. 903.000,00.
Ejendommen er beliggende i byzone.
Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg.
Afløbsforhold: Afløb til offentligt kloaksystem.
Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme.
Ejendommen består ifølge BBR af følgende bygninger:
Bygning nr. 1:
Fritliggende enfamiliehus. Opført i 1976. Om-/tilbygning i 2005. Opført i mursten med tag af tegl. Bebygget areal udgør 153 m². Samlet boligareal udgør 245 m², heraf tagetage 92 m². Overdækket areal 13 m².
Bygning nr. 2:
Carport. Bebygget areal 72 m².
Ejendommen består af et hvidt vandskuret murstenshus med carport. Huset er opdelt i to etager.
Stueetagen består af et køkken-alrum, en stue, et badeværelse, et bryggers og 2 værelser. Første etage består af en repos, 4 værelser, en gang og et toilet. De to etager forbindes af en vindeltrappe.
Indvendigt er huset med hvide vægge, hvide døre og hvide trævinduer.
Husets entre er med trægulv. Fra entreen er der adgang til to værelser, et badeværelse og et køkken-alrum. Værelserne er med træloft og trægulv. I det første værelse er der faste skabe med skydelåger. Det andet værelse er indrettet som et kontor, og der er et fast skab.
Badeværelset er med fliser på gulvet og i brusenichen. Badeværelset er indrettet med hvidt skabsarrangement med en vask og et toilet. Brusenichen er af glas. Badeværelsets loft er hvidt, og der er indbygget spots i loftet.
Boligens køkken er med fliser på gulvet og hvide vægge. Køkkenet er indrettet med et skabsarrangement med hvide fronter og hvid bordplade. Køkkenet har en køkkenø med hvide skabe og hvid bordplade.
I køkkenet er der registreret et køle-/fryseskab af mrk. Samsung, to ovne af mrk. Siemens, en opvaskemaskine af mrk. Siemens, en kogeplade af mrk. Siemens og en emhætte.
I resten af køkken-alrummet er der trægulv og hvide vægge samt hvidt loft. Der er registreret en brændeovn mellem køkken-alrummet og stuen. Stuen er med trægulv og hvide vægge samt hvidt loft. Der er vinduesparti med udgang til haven.
Fra køkkenet er der adgang til bryggers. Bryggerset er med fliser og to skabe med skydedøre samt et skabsarrangement med en vask. I bryggers er der registreret en vaskemaskine af mrk. Miele.
Reposen er med trægulv og hvide vægge samt loft til kip med synlige bjælker. Den ene væg er skrå. I reposen er der et fast skab med skydelåger.
Fra reposen er der adgang til to værelser og en gang.
Værelserne er med trægulv, hvide vægge og et loft til kip med synlige bjælker.
Gangen er med trægulv og træloft med indbygget spots. Gangen giver adgang til to værelser og et toilet.
Det første værelse er med gulvtæppe, trævægge i hvid og en skrå væg af træ. Værelset er med trædør.
Det andet værelse er med trægulv, træloft og hvide vægge. Der er en skrå væg. Værelset er indrettet med et indbygget skab med skydelåger.
Badeværelset er med laminatgulv, hvide trævægge og et element med hvid front, hvid vask og skuffer. Den ene væg er skrå.
Ejendommen har en stenbelagt indkørsel, der fører op til huset og carporten. Carporten er med plads til to biler og to lukkede redskabsskure i hver deres ende. Carporten er beklædt med fronter af ivarplank.
Der må udover almindelig vedligeholdelse påregnes diverse istandsættelsesopgaver.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen foretaget af ikke byggesagkyndig samt indhentede oplysninger fra offentlige registre, såsom eks. BBR-meddelelse, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed. De i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Lokation
Kildebakken 8, 8800 Viborg