Salgsopstilling – TA – Møllevej 13
20 downloads
Møllevej 13, 4960 Holeby
Bolig:
116 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.080 m²
Vej:
292 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Nordia advokatfirma
Østergade 16, 1100 København K
CO
Nordia advokatfirma Anders Scheel Frederiksen
Tlf
Jr. nr
NO8645CS
Fogedret
Retten i Nykøbing F.
Vestensborg Alle 8, 4800, Nykøbing F
Tlf
Link til ejendommen
Beskrivelse af ejendommen beliggende Møllevej 13, Fuglse, 4960 Holeby
Ejendommen har beliggenhed på Møllevej 13, Fuglse, 4960 Holeby, Landsejerlav: Fuglse By, Fuglse; matr. Nr. 0004v; BFE-Nummer: 3094277. Der er i henhold til tingbogen et tinglyst areal på 1080 m², heraf er 292 m² vej.
Bygningen
Det fremgår af BBR-meddelelsen, at bygningen er et fritliggende familiehus, som er opført i mursten. Endvidere har ejendommen betontagsten. Ejendommen er opført i 1917 og er blevet ombygget i år 1965. Ifølge BRR udgør selve ejendommens boligareal er 116 m², hvoraf 32 m² er tagetagen, som er udnyttet til beboelse. Derudover har ejendommen en er garage på 30 m² samt et udhus på 20 m². Hovedbygning fik i 2020 tildelt energimærket G. Ejendommen har 5 værelser. Generelt trænger ejendommen til en del fornyelse og istandsættelse. Hertil henvises til nedenstående billeder samt spørgeskemaet til den nuværende ejer. Det skal fremhæves, at ejeren har oplyst, at taget er utæt over soveværelset på 1. sal, hvorfor der også er skimmelsvamp og mug på 1. sal. Yderligere er der fugtproblemer på ydermurene på tilbygningen samt et punkteret vindue på første sal. Afslutningsvist er der ifølge ejeren asbest i taget. Det fremgår af BBR-meddelelsen, at ejendommen er tilsluttet privat vandforsyningsanlæg. Efter Ejerens udsagn er bygningens varmeinstallation en olietank samt fast brændsel.
Ejendommen er pr. den 1. januar 2020 blevet vurderet til en ejendomsværdi på kr. 255.000,00 heraf er grundværdien kr. 56.000,00.
Tillæg til Salgsopstillingen
Ovenstående beskrivelse af ejendommen er delvis baseret på offentlige registre herunder BBRmeddelelsen, hvorfor der kan være fejl. Det skal hertil bemærkes, at hverken fogedretten, rekvirenten eller dennes repræsentant kan drages til ansvar for sådanne fejl. Såfremt du er interesseret i ejendommen, opfordres du derfor til selv at besigtige ejendommen. Dette kan gøres efter aftale med rekvirenten. Der tages desuden forbehold for tredjemandsrettigheder samt hårde hvidevarer og deres tilstedeværelse efter tvangsauktionen. Det skal bemærkes, at lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom ikke gælder på tvangsauktion, hvorfor auktionskøber er bundet af sit bud. Auktionskøber overtager ejendommen i den stand, som den er og forefindes, og auktionskøber må selv drage omsorg for eventuel oprydning på egen bekostning.
Yderligere er der ikke udarbejdet en tilstandsrapport eller energimærke for ejendommen, hvorfor rekvirenten ikke har nærmere kendskab til ejendommen. Rekvirenten fraskriver sig derfor ethvert ansvar for såvel faktiske som juridiske fejl og mangler ved ejendommen. Auktionskøberen kan som følge heraf ikke gøre nogen form for mangelsbeføjelser gældende, hverken i form af ophævelse af auktionskøbet, forholdsmæssigt afslag, godtgørelse eller erstatning. Auktionskøber skal selv drage omsorg for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder for auktionskøber uanset, om auktionskøberen modtager en opkrævning eller ej. Afslutningsvist skal det bemærkes, at det påvirker auktionskøber selv at tegne forsikring for den købte ejendom.
Forbehold til sagsopstillingen
Det skal bemærkes, at grundet kommunens sommerferie, har det ikke være muligt at få oplysninger omkring vandafgifter, affaldsgebyrer og skorstensfejning, hvorfor der tages forbehold. Dette vil blive opdateret, når vi får dokumentation fra kommunen. Yderligere har ejeren oplyst den 29. juli 2025, at han skylder 20.000,00 kr. til kommunen. Imidlertid har kommunen tidligere oplyst, at der alene skyldes 2.586,29 kr. Der tages derfor beløbets størrelse i hæftelse nr. 3.
Lokation
Møllevej 13, 4960 Holeby