indscannet salgsopstilling Møllegade
9 downloads
Møllegade 21, 6862 Tistrup
Bolig:
163 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
473 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo

DAHL Advokatpartnerselskab
Dokken 10, 6700 Esbjerg
CO
DAHL Advokatpartnerselskab Birgitte Jørgensen
Tlf
Jr. nr
195.329/ilo
Fogedret
Retten i Esbjerg
Dokken 10, 6700, Esbjerg
Tlf
Link til ejendommen
Tinglyst areal 473 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen er et enfamilieshus/beboelsesejendom beliggende i byzone, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1908 og med om-/tilbygningsår 2002. Ydervæggene er i mursten, tagdækningen er fibercement, og der er termoruder. Bebygget areal udgør 107 m², hvortil kommer 56 m² udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 163 m², jf. BBR-meddelelsen. Der er endvidere en kælder med et registreret areal på 6 m².
Boligen indeholder to indgange, et stort og rummeligt bryggers med adgang til et værelse samt køkkenet, et køkken med direkte adgang til spisestuen, en stue, en entré, fordelingsgang, et badeværelse samt tre værelser på ejendommens tagetage. Endvidere er der på ejendommen et lille skur.
Ejendommens bryggers er belagt med lysegrå klinker, hvide vandskuret vægge, mens loftet er hvidt. I bryggerset findes endvidere et møblement bestående af træ-skabe, en grå bordplade med direkte adgang til vand/håndvask, ligesom der installeret en vaskemaskine fra Samsung og en tørretumbler fra AEG. Til højre for bryggerset findes et enkelt værelse belagt med lysegrå klinker (identisk med klinkerne i bryggerset), hvide vandskuret vægge samt hvidt loft. Til venstre for bryggerset er der direkte adgang til ejendommens køkken. Køkkenet fremstår i fin stand, hvor gulvet er belagt med mørkegrå klinker, hvidt tapet på væggene samt hvidt loft. I køkkenet findes endvidere en lysegrå bordplade, lysebrune træ-skabe, et køleskab og en fryser af mærket Westfrost, en yderligere fryser af mærket Haka, en ældre ovn af mærket Miele, en opvaskemaskine af mærket Grundig, et komfur (mærke kendes ikke) samt en emhætte fra Smeg. Fra køkkenet er der via en stor murermesterbue i væggen direkte adgang til ejendommens spisestue. Spisestuen er belagt med mørkebrunt trægulv, væggene beklædt med hvidt tapet samt hvidt loft med en flot loftrosette. Fra spisestuen er der adgang til ejendommens stue, hvis gulv er belagt med samme mærkebrune trægulv, væggene beklædt med hvidt tapet samt hvidt loft med lidt stuk og loftrosette. Fra køkkenet er der adgang til en lille fordelingsgang hvorfra der er adgang til ejendommens eneste bad og toilet. Badeværelsets gulv er belagt med lysegrå klinker, væggene belagt med hvide fliser mens loftet er hvidt træloft. Fra stuen såvel som køkkenet er der adgang til ejendommens entre og anden indgang. Entreens gulv er belagt med mørkegrå klinker, den ene væg består af røde mursten mens de resterende vægge er beklædt med hvidt tapet samt hvidt loft. Fra entreen er der via en trætrappe adgang til ejendommens tagetage. To af tagetagens værelser er belagt med mørkt trægulv, væggene beklædt med hvidt tapet mens loftet er hvidt træloft med mørkebrune træbjælker. Gulvet i tagetagens repos samt tredje og sidste værelse er beklædt med mørkegråt gulvtæppe, væggene med hvidt tapet mens loftet er hvidt træloft med mørkebrune træbjælker.
Til ejendommen medfølger en dejlig stor terrasse samt have. Herudover er der fra ejendommens terrasse og have adgang til et skur. Skurets ydervægge består af sorte træbjælker, gulvet er belagt med mørkegrå klinker mens loft og vægge består af spånplader. Skuret fremgår ikke af BBR.
Ejendommen opvarmes via fjernvarme fra Tistrup Varmeværk. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er afløb til offentligt kloaksystem.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer. Det bemærkes særligt, at genstande som varmepumpe, fjernvarmeunit og andre former for varmeenheder kan være leaset/lejet. Tilsvarende kan f.eks. genstande som solceller, ladestander og lign. være leaset/lejet.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i bbr-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.
Lokation
Møllegade 21, 6862 Tistrup