Salgsopstilling, Højstrupvej 5, 2720 Vanløse, (4040397)-47a0
44 downloads
Højstrupvej 5, 2720 Vanløse
Bolig:
158 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
796 m²
Vej:
31 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Poul Schmith / Kammeradvokaten
Europaplads 8, 8000 Århus
CO
Poul Schmith / Kammeradvokaten Henriette Fabritius De Tengnagel
Tlf
Jr. nr
4040397
Fogedret
Retten på Frederiksberg, den nye retsbygning
Howitzvej 32, 1, 2000, Frederiksberg
Tlf
Link til ejendommen
Beboelsesejendom beliggende i Vanløse
Grundarealet er ifølge tingbogen 795 m2, heraf 0 m2 vej.
Ejendommen er beliggende i Vanløse, men kort afstand til skole, daginstitution, indkøb og offentlig transport – og med nem adgang til både byliv og motorvej.
Ejendommen er opført i 1932 og omfatter i henhold til BBR seks værelser, ét køkken, tre toiletter og ét badeværelse, fordelt på i alt 158 m2. Det bebyggede areal udgør 86 m2, hvortil kommer 72 m2 udnyttet tagetage samt 86 m2 kælderareal. Ejendommen er fordelt på tre etager: stueplan, 1. sal og kælder.
Derudover forefindes en carport på 30 m2, opført i 1970, samt et udhus på 13 m2, opført i 2001, jf. BBR.
Ejendommen mangler hovedtrappe til hoveddøren, hvorfor adgang sker via kælderdøren.
Stueplan indeholder en stue i åben forbindelse med køkkenet samt udgang til en overdækket terrasse på 13 m2, som fremstår i dårlig stand. Herudover findes ét værelse og ét badeværelse. Ved seneste besigtigelse fremstod badeværelset i stueetagen afdækket, men ved tidligere besigtigelse den 20. marts 2025 var det funktionelt. Efter det af lejerne oplyst, er et kvistvindue på 1. sal utæt, hvilket efter det oplyste har medført gennemtrængning til stueetagens værelse ved rosetten.
Fra entréen fører en svungen trappe til 1. sal, hvor der er fire rummelige værelser samt et badeværelse. Badeværelset er renoveret, men efter det af lejerne oplyste ikke kan anvendes, da vandafledningen angiveligt er utæt og medfører vand i kælderen.
Kælderen anvendes til opbevaring og kontor. Ét rum fremstår fortsat under renovering, idet gulvet er fjernet. Lejer har under besigtigelse oplyst kurators kontor, at der oprindeligt var planer om etablering af et soveværelse i dette rum. Der er konstateret opsstigende fugt og skjolder på væggene. Kælderen er ikke godkendt til beboelse. Efter det af lejerne oplyste er der opstigende grundfugt i kældertagen.
Der er registreret mindre og reparerede revner i det udvendige murværk, særligt over og under vinduer. Sokkelpudsen fremstår flere steder revnet og løs. Det oplyses, at omfangsdrænet er lagt for lavt, hvilket medfører behov for opgravning og etablering af nyt dræn rundt om hele bygningen.
Der er efter det af lejerne oplyst lagt for lavt omfangsdræn.
Der er efter det af lejerne oplyst flere stikkontakter, som er defekte grundet høj spænding.
Det bemærkes, at kurator ikke har undersøgt forholdene nærmere, og kan derfor hverken be- eller afkræfte det af lejerne oplyste.
Der mangler belægning omkring ejendommen, og der er større jordbunker på grunden. Bagerst i haven er der etableret en legeplads med underlag og legestativ. Der er ikke opsat hegn mod naboejendommen, hvor der i stedet er opsat afspærring som følge af et større hul på nabogrunden.
Ejendommen har forhave og indgangsparti med parkeringsplads og carport, som er anlagt i skel mod nr. 3.
Ejendommen er opført i mursten med tagbeklædning af tegl, jf. BBR. Taget er udført som sadeltag med hanebåndsspær og er alene besigtiget fra haven grundet højden.
Ejendommen anvendes til beboelsesejendom, og er beliggende i byzone og ud til privatfælles vej.
Køber er bekendt med og accepterer, at ejendommen er beliggende på privat vej/fælles vej. Omkostninger til vedligeholdelse og renovering af vej kan forekomme.
Det fremgår af BBR og ejendomsdatarapport at der er tilknyttet en byggesag på grunden fra 28.11.2023. (Tilladelsessag med ibrugtagningstilladelse)
Det fremgår af BBR, at der opvarmes med fjernvarme, dog er det konstateret at varmekilden er nedtaget. Der opvarmes derfor med elradiatorer, hvilket der har været forbud mod siden 1994 jf. ejendomsdatarapporten.
Som afløbsforhold er der registreret fælleskloakering (spildevand og overfladevand løber i samme ledning) jf. ejendomsdatarapport. Det er tillige anført, at vandforsyningen for ejendommen er alment vandforsyningsanlæg.
Se mere i salgsopstillingen.
Lokation
Højstrupvej 5, 2720 Vanløse