Salgsopstilling Kalvehavevej 23, 4735 Mern (426593-JET)
10 downloads
Finansiering
Kontaktinfo
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab
Oslo Plads 2, 2100 København Ø
CO
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab Ole Laursen
Tlf
Jr. nr
426593-JET
Fogedret
Retten i Nykøbing F.
Vestensborg Alle 8, 4800, Nykøbing F
Tlf
Link til ejendommen
Tinglyst areal 1.080 m², heraf vej 0 m².
Ifølge BBR-Meddelelse:
Fritliggende enfamilieshus opført i 1850 i letbetonsten og med fibercementtag.
Bebygget areal 130 m², tagetage 104 m² heraf udnyttet areal 22 m². Samlet boligareal 152 m².
Centralvarme med én fyringsenhed.
Garage opført i letbetonsten og med fibercementtag.
Bebygget areal 14 m².
Udhus – opførelsesår og materiale er ukendt.
Bebygget areal 17 m²
Olietank fra 2008, placeret over terræn, udendørs.
Beskrivelse:
Huset består af en større stue og flere mindre rum og værelser samt en repos og et loftrum. Boligen fremstår slidt og med behov for istandsættelse. En lejer har selv repareret med tagpap sidste år efter utætheder.
Husets ydre facade er slidt med flossede overflader og brædder der hænger samt skader på gavlen, hvilket også fremgår af fotos af huset,.
Huset består af entré, hvorfra der er adgang til badeværelset samt et mindre rum på ca 2 m². Fra entréen fører en hjemmelavet – ikke fuldt stabil – trætrappe op til en repos, et lille værelse og et stort loftrum.
Fra entréen er der ligeledes adgang til et kammer og et lidt større værelse, som er gennemgangsværelse til stuen. Fra stuen er der igen adgang til lille kammer samt til haven via dobbelthavedør som findes på den ene side af stuen, og på den anden side et langt vinduesparti. Fra stuen er der adgang til køkken via døråbning (uden isat dør).
Køkkenet er indrettet med køkkenelementer og diverse hårde hvidevarer (Gorenje ovn, Silenceplus opvaskemaskine, Gram køleskab, fryser) og lejer oplyser, at disse hvidevarer samt Whirlpool vaskemaskine placeret i rum ved entré og ekstra køleskab i sidebygning, men bortset fra ovnen, tilhører ham. Af lejekontrakten fremgår det imidlertid, at der medfølger komfur, køle/fryseskab, opvaskemaskine og emhætte som tilhører udlejer
Badeværelse er indrettet med toilet, håndvask og bruser.
Huset opvarmes med pillefyr, der er placeret i sidebygningen.
Boligens underetage er hovedsageligt belagt med klikgulv. Derudover er der fliser i entre, køkken og badeværelse. Overetagens repos og værelse er belagt med trægulv og med plader i loftrummet.
Lejeforhold:
Huset er udlejet, og lejekontrakt, som er indgået med lejer til begyndelse den 15. januar 2024. Lejekontrakten er vedlagt som bilag til salgsopstillingen.
Foreløbig vurdering:
Iflg. Vurderingsportalen er den foreløbige 2024 vurdering DKK 367.000, heraf grundværdi DKK 231.000.
Den foreløbige 2024-vurdering ligger til grund for beregning af boligskatten for 2025 og 2026. Inden beregning af skatten trækkes 20 % fra vurderingen. Boligskatten er foreløbig, indtil de endelige vurderinger foreligger – så bliver boligskatten genberegnet og efterreguleret.
Vurderingen er fremskrevet:
Den foreløbige 2024-vurdering er baseret på den foreløbige 2022-vurdering. Det er altså den samme vurdering, men der er taget højde for den prisudvikling, der har været på boligmarkedet fra 2022 til 2024.
Der tages derfor forbehold for efterregulering.
Indefrossen grundskyld:
Ifølge ejendomsdatarapporten er der ikke indefrossen grundskyld. Der tages dog forbehold for evt indefrossen grundskyld for indkomståret 2025, der hæfter på ejendommen, hvis denne ikke betales af sælger i forbindelse med ejerskiftet.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.
Lokation
Kalvehavevej 23, 4735 Mern