AS 54-232-2025 – Salgsopstillingen af 21-01-2026
259 downloads
Koglevej 21, 8950 Ørsted
Bolig:
67 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.220 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Mortang Advokater
Folehavevej 1, 2970 Hørsholm
Fogedret
Retten i Randers
Nørregade 1, 8900, Randers C
Timer
8.30-15.00
Link til ejendommen
Beskrivelse af ejendommen
Indledende bemærkninger
Beskrivelsen af ejendommen er udarbejdet på baggrund af ikke-sagkyndig besigtigelse, offentligt tilgængelige oplysninger, BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport samt tingbog.
Der tages forbehold for BBR-oplysningernes rigtighed og tredjemandsrettigheder samt evt. hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen samt forbehold for, om disse fungerer. Der tages endvidere forbehold for de øvrige installationers funktionalitet og lovlighed.
Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt dato og tidspunkt for fremvisning af ejendommen. Henvendelser vedrørende fremvisning skal ske til Mortang Advokater, advokat Peter Guyonnet Olsen på e-mail: [email protected] eller på telefon 88 20 22 65 med henvisning til j.nr. 840770-409300.
Offentlige oplysninger
Ejendommen er en fritidsejendom beliggende i Norddjurs Kommune. Ejendommen er opført i et sommerhusområde og beliggende ud til en privat fællesvej. Ejendommen er ikke kloakeret, jf. vedlagte ejendomsdatarapport.
Ifølge den vedlagte attest fra Danmarks Miljøportal er ejendommen ikke kortlagt som værende jordforurenet. Området har særlige drikkevandsinteresser og er tæt beliggende på et område, som er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde.
Der foreligger ikke en energimærkerapport, idet ejendommen anvendes som sommerhus og derfor er undtaget fra kravet om energimærkning i henhold til undtagelsesbestemmelserne i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Ejendommen anvendes som sommerhus, og ifølge BBR er ejendommen opført i 1957, men ombygget i 2006. Det fremgår af den vedlagte BBR-meddelelse, at ejendommens ydervægge er af træ, at ejendommens tagdækningsmateriale er fibercement, herunder asbest, og at ejendommens varmeinstallation består af ovn til fast og flydende brændsel.
Sommerhuset består ifølge BBR af 4 værelser, eget køkken med afløb samt 1 toilet/badeværelse. Vandforsyning sker ifølge ejendomsdatarapporten fra alment vandforsyningsanlæg.
På ejendommen er der, foruden sommerhuset, opført et udhus. Det er uvist, hvornår udhuset er opført. Udhusets ydervægge er af træ, og dets tagdækningsmateriale er fibercement, herunder asbest, ifølge BBR.
Bebyggelsesprocenten er 15 %, jf. kommuneplanen for 2025 herom. Ejendommen har et tinglyst grundareal på 1.220 m², heraf 0 m² vej. Ifølge BBR udgør ejendommens samlede beboelsesareal 67 m². Udhuset udgør 12 m² ifølge BBR. I den forbindelse bemærkes det, at udhusets areal på 12 m² indgår i beregningen af bebyggelsesprocenten.
Rekvirenten er ikke bekendt med produktionsåret for brændeovnen. Såfremt brændeovnen er produceret før den 1. januar 2003, skal auktionskøber sørge for at nedrive, fjerne eller udskifte.
– Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen –
Lokation
Koglevej 21, 8950 Ørsted