Salgsopstilling_TA
58 downloads
Sønderhavevej 21B og Sønderhavevej 21A, 4700 Næstved
Bolig:
350 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
8.738 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Advokatfirmaet Svendsen
Torvet 6, 4100 Ringsted
Fogedret
Retten i Næstved
Kasernevej 20, 1, 4700, Næstved
Tlf
Link til ejendommen
Ejendommen beliggende Sønderhavevej 21A og 21B, 4700 Næstved. Fremvisning af ejendommen mandag den 22. december 2025 kl. 09:00
B E S K R I V E L S E
Vedrørende tvangsauktion over ejendommen matr.nr. 2 c Havnkov by, Hyllinge, beliggende
Sønderhavevej 21 A og 21 B, 4700 Næstved
Ifgl. BBR-ejermeddelelse:
BYGNING 1
Ejendommen er et nedlagt landbrug, hvor beboelsesejendommen indeholder 2 lejemål. Beboelsen er opført i 1933 med om-/tilbygning i 2015.
Ydervægge er mursten. Tagdækning er fibercement herunder asbest.
Bebygget areal for bygningen: 237 m² + udnyttet tagetage 157 m²
Samlet boligareal: 350 m² + indbygget udhus på 44 m²
Sønderhavevej 21A
Samlet boligareal udgør 189 m²
Indeholder: 4 værelser, 2 toiletter, 2 bad samt køkken.
Sønderhavevej 21B
Samlet boligareal udgør 161 m²
Indeholder: 5 værelser, 1 toilet, 1 bad samt køkken.
Varmeinstallation: Elektricitet (fælles varmepumpe for hele ejendommen)
BYGNING 1
Udhus/hestestald på 115 m², opført i 2014 i træ og med tagdækning af fibercement uden asbest.
IKKE SAGKYNDIG VURDERING
Ved besigtigelse den 4. december 2025 blev det konstateret:
Ejendommen er en to-families ejendom. Ejendommen fremstår pæn med grå pudset facade og tag af sorte tegl. Til ejendommen hører stald bygget i træ med bølgeeternittag. Stalden har støbt gulv og indeholder 4 bokse til heste.
Beboelsesbygningen er indrettet med to adskilte boliger, dog med mulighed for gennemgang via dør med lås i stueetage.
Bolig nr. 21A indeholder følgende:
Højloftet hall med lyst klinkegulv og fyrtræstrappe til 1. sal. Stort køkken al-rum med hvide køkkenelementer og grå laminatbordplade. Det bemærkes, at amerikansk køleskab og opvaskemaskine tilhører lejer. Gulv af laminat (lyst træ) og hvide vægge og lofter. I stueplan er endvidere et værelse og stort badeværelse med brus og lyse klinker. Vaskemaskine tilhører lejer. I stueplan er gulvvarme.
-
sal er indrettet med stort repos, toilet med brus og lyst klinkegulv samt 3 værelser og et depotrum. Repos, værelser og depotrum er med fyrtræsgulv, hvide vægge og hvide lofter. 1. sal er opvarmet med radiatorer.
Bolig nr. 21B indeholder følgende:
I stueplan gang med lyse klinker og hall med lyst klinkergulv og trappe til 1. sal. Stueplan indeholder stort køkken al-rum med hvide køkkenelementer og grå laminatbordplade. Hvidevarer er Whirlpool køl/frys og emhætte. Gram ovn og kogeplade samt Blomberg opvaskemaskine. Stueetagen er opvarmet med gulvvarme.
-
sal er indrettet med repos, 2 værelser og et kammer. Gulve er af fyrtræ. Vægge og lofter er hvide.
Hele ejendommen opvarmes med en stor luft til vand varmepumpe mrk. Daikin.
SÆRLIGE BEMÆRKNINGER
Rekvirenten er et konkursbo, der ikke selv har beboet ejendommen eller har nærmere kendskab til denne, og rekvirenten må derfor i forbindelse med tvangsauktionen fraskrive sig ethvert ansvar for faktiske og juridiske, såvel som fysiske fejl og mangler for ejendommen. Køber kan således ikke gøre nogen form for mangelsbeføjelse gældende, det være sig i form af ophævelse af auktionskøbet, forholdsmæssigt afslag, godtgørelse og eller erstatning.
Ansvarsfraskrivelsen gælder alle fejl og mangler eller andre forhold vedrørende ejendommen, dennes grundareal, som eventuelle jordbundsforhold, herunder ledninger med videre, hvad enten disse befinder sig over eller under jord, udvendig eller indvendig i ejendommen med videre, og for den lovlige benyttelse af ejendommen i henhold til de gældende regler. Ansvarsfraskrivelsen gælder både skjulte og ikke skjulte fejl og mangler af enhver art og både juridiske og som faktiske mangler.
Ejendommen er som anført ovenfor ejet af et konkursbo. I perioden fra konkursboets afsigelse til auktionens afholdelse har boet administreret ejendommen. For denne administration udarbejder boet et panthaverregnskab, og overskud på panthaverregnskabet tilfalder panthaverne i prioritetsorden. Underskud på panthaverregnskabet skal betales af auktionskøber ud over auktionsbuddet, som en del af størstebeløbet. Boet gør opmærksom på, at følgende vilkår gælder for panthaverregnskabet.
Det præciseres, at panthaverregnskabet er foreløbigt og i panthaverregnskabet er medtaget faktureret omkostninger og udgifter til boet samt omkostninger / udgifter, som boet har kendskab til, men som endnu ikke er faktureret. Der tages forbehold for at opkræve omkostninger / udgifter over panthaverregnskabet, som p.t. er boet ubekendt. Administrationshonoraret til boet er incl. moms. Der kan være arbejder, som ikke er faktureret, og som boet ikke har haft mulighed for at anslå beløb for. Disse punkter vil blive opkrævet efter auktionens afslutning, når boet har modtaget fakturaer for det omhandlede.
I relation til varmeregnskaber for ejendommen, kan der være uafsluttede varmeregnskabsår, hvor varmeregnskabsårets resultat vil blive faktureret efter auktionens afslutning ud over ovennævnte beløb. Der ud over kan der efter auktionens afslutning komme krav om efterbetaling / tilbagebetaling vedrørende tidligere afsluttede varmeregnskaber. Boet tager forbehold for, at der kan forekomme regninger i tillæg til ovennævnte efter auktionens afslutning, som skal betales af auktionskøber eller af et overskud på panthaverregnskabet, uagtet at beløbet ikke er medtaget som en omkostning udenfor budsummen.
—–o0o—–
Det kan endvidere oplyses, at ejendommens beskrivelse i et vist omfang er baseret på offentlige registre, som kan indeholde fejl.
Hverken fogedretten eller rekvirenten kan drages til ansvar for sådanne fejl.
Lokation
Sønderhavevej 21B og Sønderhavevej 21A, 4700 Næstved